Vil du være en del af et salgsteam, hvor faglighed, sammenhold og kundeoplevelser går hånd i hånd?
Hos Solar søger vi en intern sælger, der brænder for relationer, rådgivning og salg. Vi ser gerne, at du har en baggrund som elektriker, installatør eller erfaring fra el-branchen. Men det vigtigste er, at du trives med at hjælpe kunder, finde de rigtige løsninger og skabe resultater sammen med dine kolleger.
Hos os bliver du en del af et team med høj energi, stærk faglighed og en kultur, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Du får frihed under ansvar og masser af sparring, og vi værdsætter VIL: viljen til at udvikle sig, tage ansvar og skabe værdi for vores kunder hver dag. Dine vigtigste opgaverI rollen som intern sælger vil dine fokusområder være:
-
Daglig kontakt med kunder via telefon og e-mail, hvor du rådgiver om produkter, løsninger og bestillinger
-
En hverdag, hvor telefonopkaldet er et af dine vigtigste værktøjer
-
Udarbejdelse af tilbud samt håndtering af mindre projekter
-
Aktivt salg og opfølgning på egne ordrer, tilbud og kampagner
-
Mulighed for at overtage og udvikle egne fokuskunder, når du er klar
Du får en varieret hverdag, hvor du spiller en vigtig rolle i at skabe gode kundeoplevelser.
Hvem er du?
For at få succes i stillingen forestiller vi os, at du har:
-
En el‑teknisk baggrund som elektriker eller elinstallatør eller en handelsuddannelse fra grossistleddet kombineret med god EL‑forståelse
-
En pålidelig og engageret tilgang til arbejdet
-
Et højt energiniveau og lyst til at skabe resultater
-
En serviceminded tilgang over for både kunder og kolleger
-
Kendskab til Office‑pakken
-
Erfaring med SAP er en fordel, men ikke et krav
Du får arbejdsplads i Brøndby sammen med et stærkt salgsteam, der står klar til at tage godt imod dig.
Vi tilbyder
Et selvstændigt ansvarsområde, hvor du får mulighed for både at forme din hverdag og påvirke virksomhedens resultater. Hos os bliver du en del af et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i centrum, og hvor der samtidig er et stærkt fokus på løbende kompetenceudvikling.
Du får
-
Et spændende arbejdsmiljø med stort ansvar
-
Mulighed for personlig indflydelse på din dagligdag
-
Et stærkt team med høj faglighed og god sparring
-
Grundig oplæring og gode udviklingsmuligheder
Du får også
-
Sundhedsforsikring – så du hurtigt kan få den rette behandling
-
Kantineordning – mulighed for sund og lækker mad i hverdagen
-
Overskudsdeling – vi deler resultaterne
-
Solar Family – støtte til medarbejdere i svære livssituationer
-
Interne coaches – hjælp til personlig og faglig udvikling
Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Department Manager, Thomas Bjørneboe på +45 24 85 66 08.
Klar til at tage det næste skridt?
Send dit CV senest d. 02.09.2026. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så vent ikke for længe!
I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.
