Back to Jobs
Eimskip

Eimskip Danmark A/S søger erfarne truckførere til Aarhus Havn

Eimskip
DenmarkFull TimeEntry-levelPosted Today

Er du vores nye kollega, og har du lyst til at tage del i vores spændende vækstrejse på Aarhus Havn?

Vi har travlt på havnen og grundet udvidelse i vores pakhusdrift, søger vi hurtigst muligt erfarne truckførere, der har lyst til at arbejde under gode og sikre forhold. Pakhuset er er ansvarlig for aflæsning og læsning af alt slags gods i dry og reefere-containere som fragtes på egne containerskibe til og fra Nordatlanten.

Arbejdsopgaver i afdelingen

Som truckfører hos Eimskip Danmark A/S, bliver du en del af et team på 32 dedikerede og gode kollegaer og vil blive udfordret indenfor aflæsning og læsning af containergods. Du vil bl.a. varetage følgende opgaver:

· Aflæsning af pallegods i containere

· Læsning af pallegods-containere

· Håndtere specifikke kundeordrer ud fra ordresedler

· Holde pakhuset opryddeligt

· Fastholde og udvikle de systemer der allerede er plads på pakhuset

Vi er stolte af vores arbejdsplads

Hos Eimskip Danmark har vi et stærkt fællesskab – vi nyder at tilbringe tid sammen, uanset om det er over morgenmaden i vores nye kantine, til sommerfesten eller ved kaffevognen i gården, som er endnu et godt tiltag vores gode Personaleforening arrangerer.

Vi kan tilbyde dig

  • En tempofyldt hverdag i en dynamisk organisation, hvor du kommer til at samarbejde med mange engagerede kolleger
  • Medindflydelse på udførslen af dine daglige opgaver
  • En team orienteret tilgang til opgaverne med en god holdånd
  • Et godt og sikkert arbejdsmiljø
  • Gode medarbejderforhold med fokus på mennesket i virksomheden. Vi har en meget uformel omgangstone og prioriterer i høj grad medarbejdertilfredshed
  • Attraktiv lokal lønpakke med pensionsordning, arbejdstøj, sundhedsaftaler og gode medarbejderfordele

Er du vores nye kollega?

Vi søger dig, som er praktisk orienteret, har hænderne skruet rigtig på og ikke er bange for at tage fat. Vi forventer, at du er vant til og trives med at arbejde udendørs hele året.

Vi forventer desuden, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidigt trives i tæt samarbejde med kollegaer. Vi prioriterer sikkerhed meget højt, og du skal naturligvis være indstillet på at overholde alle sikkerhedsregler på terminalen og gå forrest som et godt eksempel.

Du har erfaring med pakhusarbejde med fokus på truckkørsel og du har truckcertifikat og kørekort.

Praktiske informationer

Lokation: Østhavnsvej 37, 8000 Aarhus C

Timeantal: Fuldtid, dagvagter, 37 timer / ugen, overtid kan forekomme

Ansøgningsfrist: 1. september 2026

Tiltrædelse: Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt, men venter gerne på de rette nye kollegaer til vores hold

Vil du med ombord?

Ansøgning samt CV behandles fortrolig. Vi afholder løbende interviews. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Preben Nielsen på + 45 60 12 72 00 eller PNI@eimskip.com

Vi ser frem til at høre fra dig.

Rederiet Eimskip blev etableret i Island i 1914 og er i dag markedsledende indenfor enhver form for transport samt lager og logistikservices med Nordatlanten som vores primære fokus. Udover Nordatlanten tilbyder vi enhver form for globale dør til dør transportløsninger via sø, luft, kurér og vej. Eimskip Danmark A/S beskæftiger 190 medarbejdere på vores 2 kontorer i henholdsvis Aarhus og Aalborg. Rederiet Eimskip råder over egen flåde og opererer over 18 skibe, egen flåde af dry og reef containere, lastbiler samt trailere. Eimskip opererer ud fra 56 kontorer i 20 lande og beskæftiger ca. 1.700 medarbejdere.

Læs mere på www.eimskip.com.

Ready to apply? You'll be taken to Eimskip's application page.
Eimskip Danmark A/S søger erfarne truckførere til Aarhus Havn at Eimskip